Fest og farver på museetNår Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum igen slår dørene op for sæsonens sommerudstillinger, er der dømt fest og farver over hele linien. Det er de lokale "tøser" i gruppen "4736 K" der lægger ud lørdag den 25. juni kl. 13.00 med fernisering. -Vi sluttede sæsonen sidste år i museet, men i år vil vi starte med et flot udpluk af vore ting, fortæller Gitte Ecton. Hun og hendes 10 kolleger har ladet sig inspirere af hav, himmel og strand, så det bliver spændende at se, hvad det har fået ud af så store naturelementer. -Sidste år var vi 7 i gruppen, men i år er den vokset til 11 kunstnere, alle kvinder, og vi kalder os "4736 K", fortæller Gitte. Hvad K'et står for, må folk selv om. -Og skulle der komme en mand med i gruppen, skifter vi ikke navn til noget med M/K af den grund. VEJEN TIL NÆSTVED Men der vil også være en specialudstilling i selve museet. -Vi har i samarbejde med Næstved Museum sat en udstilling op, der fortæller om "Vejen til Næstved", fortæller Robert Westh fra museumsbestyrelsen. -Vi starter med Mindegabet mellem Lungshave og Enø, så Ladepladsen og slutter med kanalen op til Næstved. Og så håber vi samtidig at vi kan få sat lidt rigtige navne på de forskellige lokaliteter her omkring Karrebæksminde, Lungshave og Enø. Der er gratis adgang på museet, Alléen 38D i Karrebæksminde
Åbningstiden er søndag - fredag 13:00 - 18:00 - dog lægger "4736 K" ud lørdag den 21. juni kl. 13.00.
25. juni - 1. juli: Billeder m.m. Anne Hasselby Zinna Pedersen Lene Martens Birgit Abel Lisbeth Tofft-Jørgensen Gitte Achton Jette Rubech Ellen Heglingegård Knudsen Åse Noltensmejer Kirsten Andersen Susie Daugaard
3. juli - 8. juli: Patchwork - Strik m.m. Bodil Rasmussen
10. juli - 15. juli: Malerier Helle Jessen Keramik Lars Kähler
17. juli - 22. juli: Billeder - Smykker Jytte Nyvang Kea Haug Pedersen Lo-Lis Salling
24. juli - 29. juli: Decoupage Kirsten Sørensen Hanne Sølberg Annette Jensen Lenora Lassen Breeda Løjmand Gitte Olesen Jette Skov Kirsten Sørensen Annette Niemann Marianne Mortensen Marna Hansen Atle Armstrong Pia Høedt Thomsen
31. juli - 5. august: Billeder - Smykker Annalise Krüger Inge Juel Bitten Smith Steffy Dyhr Andreasen Lise Grevelund Anne Lyngkilde Birte Hansen
7. august - 12. august: "Kunstgruppen Fjorden" Billeder Lis Meisner Lene Nielsen Marie Klust Kirsten Sabroe
01062011 09:36
|