Please download Java(tm).

Eleverne bruger stadig blyanten

Bare rolig. Eleverne på Karrebæk Skole skal stadig have både skoletaske og penalhus med hver morgen, også selv om skolen netop har indkøbt 22 iPads til brug i børnehaveklassen og indskolingen.

Men der er ingen tvivl om, at de små fikse computere vil komme til at spille en meget stor rolle i undervisningen, både i skoletiden og i SFO-pasningsordningen.

DER SKAL VÆRE RETNINGSLINJER
Det er klasselærer for børnehaveklassen Mie Kyhn og leder af SFO'en Rita Nielsen, der kommer til at administrere og sætte retningslinjer for brugen af de nye iPads.
Mie og Rita skal i første omgang gøre eleverne fortrolige med det nye instrument. Sætte normer for, hvor og hvornår de skal bruges, og hvad de skal bruges til.

Forældrene vil gerne følge med i, hvad børnene foretager sig i skoletiden og efterfølgende i SFO'en, og her vil Mie og Rita lave små film i løbet af dagen, så når børnene bliver hentet, kan forældrene lige klikke sig ind på filmen og se, hvad der er sket.

-Det er også meningen, at børnene på et tidspunkt skal have de små lette maskiner med hjem, for måske at tage et par billeder, lave en lille film, spille lidt spil på den eller vise mor og far, hvad de har lavet i skolen.

SPIDS BLYANT I PENALHUSET
På spørgsmålet om en spids blyant så ikke længere er nødvendig at have med i skoletasken, kommer der et helt klart og tydeligt "Jo" fra begge pædagoger.
-Men børnene kan sagtens lære bogstaverne at kende på iPad'en, inden de begynder at skrive dem. Jo mere man kan lege ind de små poder, jo bedre.

Det er meningen at de små hurtige maskiner, skal blive elevernes personlige arbejdsredskab, hvor man kan lægge et hav af forskellige apps/programmer ind.
Programmer, der på mange måder leger lærdommen ind i børnene i form af spil og animationer.

Det største problem for skolen og de to pædagoger bliver nok at begrænse informationsmængden. Helt ligesom i den voksne verden.


30102012 14:28

 

 

 

 

Aktivitetskalender

 DET
 SKER
 HER I
KARREBÆKSMINDE

Læs mere her










      

Billedserier fra
Karrebæksminde
 


Klik på billedet


140 tons
Så meget vejer kontravægten på den spændende Karrebæksminde-bro.

Den store vægt gør, at der kun skal en ganske lille motor til at hæve og sænke broklappen.
Se mere her

 

Brotider

Kakao, krigere og sutsko
Ja, det er ikke småting den smukke gule bygning ved broen har været anvendt til.


Læs mere

 

 

Havnene

Hvis man foretrækker at komme sejlende til Karrebæksminde, så er der også mulighed for det, hvad enten man kommer for sejl eller motor.
Havnene tilbyder en masse faciliteter og god service. Indsejlingen finder du her: La: N 55º 10' 30.02" Lo: E 11º 38' 14.72"
Se mere her

 

 

 
Karrebæksminde - meget mere end et idyllisk fiskerleje
Login Powered by CMSimple • Template by Kildall Fotografi Sidst opdateret: 22/02 2013 07:52:09
 
Til forsiden